Statens Uddannelsesstøtte – SU

Hvornår kan jeg få støtte?

Du kan få SU fra kvartalet efter at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Er du 18 år ved skolestart, så henvend dig til SU medarbejderen på kontoret den første skoledag.

Hvornår søger jeg?

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. oktober, så kan du tidligst søge den 1. september.

Hvordan søger jeg?

Du søger SU på www.su.dk. For overhovedet at få adgang til at søge skal du bruge en NemId, som du kan bestille på www.su.dk. For at få udbetalt pengene skal du også have registreret en NemKonto i din bank. Har du spørgsmål vedrørende SU, er du altid velkommen til at henvende dig til skolens SU-medarbejder på kontoret.